



Star Kids, kl. 16.10-17.10 (LUKKET HOLD)
6-10 år - elite - showdance formation
Status: LEDIGE PLADSER (ønsker du at danse på elitehold, kontakt da venligst Dansefeber på kontakt@dansefeber.nu)
Velkommen til Dansefebers konkurrence- og opvisningshold i børnerækken for dig der ønsker at danse, optræde og lære en masse. Her er fokus på god musik og svedige rytmer samt holdånd og fællesskab. Desuden har vi fokus på vores konkurrencedanse, og så forbereder vi danse til opvisninger rundt omkring i Aarhus og omegn.
Det anbefales, at man danser i bare tæer (barfodssko/footundeez kan evt. være et alternativ, hvis man gerne vil have noget på fødderne). Husk i øvrigt at medbringe drikkedunk.
Holdet er et lukket hold, og Julie udtager således dansere til holdet.
Krav for at danse på Star Kids:
- Det mest indgribende krav i danserens hverdag for deltagelse er, at man skal danse på yderligere minimum et hold hos Dansefeber for at deltage på Star Kids. Dette er der flere grunde til: Det er vigtigt at danserne udvikler sig, hvilket naturligt kræver ekstra træning. Desuden styrker det fællesskabet på holdet og danseskolen generelt, at man ser hinanden flere gange om ugen. Pigerne danser konkurrencer sammen og har brug for at kende hinandens styrker og svagheder, hvilket kun bliver nemmere at gennemskue ved at danse sammen oftere (der gives 50 % i rabat på 2. dansehold hos Dansefeber).
- Du må max. være fraværende 4 gange på et år ud af 34 undervisningsgange. Hvordan du bruger dine fraværsgange er op til dig, dog inkluderer de også sygdom. Du skal altid huske at melde afbud, hvis du udebliver fra træningen: kontakt@dansefeber.nu eller 44112133.
- Du skal have danset før samt kende til takt/tælling. Du skal være smidig og have erfaring med både spring og drejninger.
- Hjemmetræning: du skal øve koreografierne hjemme og lave et lille hjemmetræningsprogram hver dag.
Det aller vigtigste er dog, at vi har det vanvittig sjovt på holdet, når vi danser. Der er plads til grin og pjat samtidig med, at vi udvikler os!
Er du interesseret i at danse på Star Kids, så kan du og dine forældre kontakte Julie: kontakt@dansefeber.nu
Hvor: Vestre Kongevej 10, 8260 Viby J
Hvornår: d. 4/9-25 - d. 11/6-26
Aktiviteter: Julebal, afdansningsbal, diverse opvisninger samt Jyske mesterskaber d. 25.04.26 i Ry og Danmarksmesterskaberne d. 06.06.26 i formation.
Opstartsdag: 23.08.25: Åben træning fra kl. 10.00-11.00, indskrivning af nye medlemmer og opvisning kl. 11.00-11.30, opstartsmøde for forældre kl. 11.30-13.00
Socialdag: 27.09.25 kl. 13.00-19.00
Træningsweekend: d. 20.03.26 kl. 16.00 - 21.03.26 kl. 15.00
Ekstratræning d. 19.04.25, 03.05.26, 31.05.26 fra kl. 10.00-11.00.
Holdet sælger desuden sokker i løbet af marts/april for at samle penge ind til holdhoodies etc.
Opvisning i TranbjergUgen uge 24, formentlig d. 13.06.26, tidspunkt ukendt.
Ferie: 16/10-25 (efterårsferie), 18/12-25 + 25/12-25 + 1/1-26 (juleferie), 12/2-26 (vinterferie), 2/4-26 (påske), 14/5-26 (Kristi himmelfartsdag).
Pris: 1200 kr. pr. rate (2400 kr. for hele sæsonen). Ved betaling for hele sæsonen gives 30 kr. i rabat. Kontingentet kan indbetales via overførsel til bank: reg.nr. 5375 kontonr. 0000245408 eller med MobilePay til: 505151, husk at notere danserens navn ved betaling.
Obs. Overfører du vha. Mobilepay, skal du selv tillægge 15 kr. i gebyr. Ved overførsel via. bank skal du IKKE tillægge ekstra.
Udmeldelse kan ikke ske, når kontingentet er betalt.
Betaling skal ske indenfor max. 7 dage efter en prøvetime.
Der må desuden påregnes 250 kr. i udgifter til kostumer.
De 34 undervisningsgange er som følger:
rate: Uge 36, 37, 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 2, 3, 4.
rate: Uge 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22, 23, 24.
Instruktør - Julie