Disco Stars, kl. 18.50-19.50

10-16 år - Meget øvet/elite - disco/disco slow

Status: OPTAGET

Det er muligt at tilmelde sig venteliste til holdet, tryk venligst på knappen “Klik for venteliste” nedenfor. Dansefeber vender tilbage, så snart der er en ledig plads på holdet. Der gøres opmærksom på, at der fortsat er ledige pladser på mange andre hold hos Dansefeber, kontakt os for vejledning ift. hold: kontakt@dansefeber.nu.

Velkommen til holdet for dig der elsker at danse Disco og Disco Slow. Her er fokus på god musik, teknik, spring, drejninger, energi og timing. Disco er en dans i hurtigt tempo, den er meget energisk, og der er derfor også fokus på cardio på dette hold. Disco Slow er en forholdsvis ny stilart og udspringer af den traditionelle disco. Forskellen er som navnet antyder tempoet. Springelementer og power-elementer er fortsat en vigtig del af dansen, men her danses langsommere, bevægelserne er mere elegante og musikalitet og indlevelse er i højsædet i Disco Slow.

På holdet er der et helt specielt fællesskab. Danserne turnerer sammen, hvilket gør at der skabes et helt unikt bånd danserne i mellem. Energien er i top, og du er med garanti i højt humør på vej hjem fra denne time.

Det anbefales, at man danser i bare tæer eller footundeez. Husk i øvrigt at medbringe drikkedunk.

Hvor: Vestre Kongevej 10, 8260 Viby J

Hvornår: d. 25/8-26 - d. 8/6-27

Aktiviteter: Julebal og afdansningsbal, desuden kan man på dette hold deltage til konkurrencer under De Danske Danseskoler i Disco solo og duo samt i solo i Disco Slow. Du kan læse mere om turneringsdeltagelse HER. Konkurrencedeltagelse er blot et tilbud! Man kan sagtens danse på holdet uden at deltage til konkurrencer.

Ifm. turneringerne tilbydes ekstra dans mandage fra kl. 18.00-19.00: 18.10.26, 11.01.27, 18.01.27, 12.04.27, 19.04.27 og 10.05.27. Det koster 45 kr. at deltage (50 kr. ved MobilePay). I sæsonen 25/26 tilbydes ekstra træning onsdag d. 20.05.26 fra kl. 16.30-17.20 . Det koster 40 kr. at deltage.

Ferie: 22/9-26 (ferie), 13/10-26 (efterårsferie), 15/12-26 + 22/12-26 + 29/12-26 (juleferie), 16/2-27 (vinterferie), 23/3-27 (påskeferie), 20/4-27 (musical).

Pris: 1225 kr. pr. rate (2450 kr. for hele sæsonen). Ved betaling for hele sæsonen gives 30 kr. i rabat. Kontingentet kan indbetales via overførsel til bank: reg.nr. 5375 kontonr. 0000245408 eller med MobilePay til: 505151, husk at notere danserens navn ved betaling.

Obs. Overfører du vha. Mobilepay, skal du selv tillægge 15 kr. i gebyr. Ved overførsel via. bank skal du IKKE tillægge ekstra.

Udmeldelse kan ikke ske, når kontingentet er betalt.

Betaling skal ske indenfor max. 7 dage efter en prøvetime.

De 34 undervisningsgange er som følger:

  1. rate: Uge 35, 36, 37, 38, 40, 41, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 1, 2, 3.

  2. rate: Uge 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23.

Dansefeber Julie Klara Mortensen Instruktør

Instruktør - Julie