I uge 27 slog Dansefeber for 2. gang dørene op til årets Sommer Dance Camp. Det blev en festlig uge, hvor der blev skabt nye relationer på tværs, grinet, danset og hygget til den store guldmedalje. Det var en fantastisk uge, som denne gang havde temaet farver og følelser. Vi dansede således moderne “jalousi” (gul), disco “ensomhed” (blå), vals “nostalgi” (grøn), moderne “Søvnløshed” (hvid), hiphop “forelskelse” (lyserød), ballet “misundelse” (sort), showdance “tristhed” (orange), showdance “vrede” (rød) og jive “glæde” (rød). Desuden var der på campen også en lektion i styrke/konditionstræning samt undervisning i spring på air track.
Tak for lån af de skønne børn/unge mennesker. Jeg glæder mig allerede helt vanvittigt til næste år, hvor der vil være mange nye tiltag på campen.
GLÆD JER! :)